Natur

Naturen blomstrer med turisme og friluftsliv

”Midt i naturen” har været brugt som slogan for kommunen, men hvilken natur? Og hvornår er vi egentlig ikke "midt i"?

Naturen omkring Brande og Blåhøj byder måske på noget af det mest unaturlige, vi kan finde. Oprindeligt dækkede skove området, men bønderne  fældede træerne og brugte efterhånden så meget, at skoven forsvandt omkring 1800. Heden og lyngen havde efterhånden taget over. Kultiveringen med opdyrkede agre begyndte, og nye træer formerede sig.

En ny natur voksede frem.

Nogle erhverv bruger stadig naturens ressourcer til f.eks. biavl og dambrug, ligesom et turisterhverv trænger frem. Ude i den kultiverede natur finder vi fiskere, jægere, campister, spejdere og friluftsmennesker i bred forstand.

Nye plantager og læhegn kultiverer egnen til en ny natur, som vi lever midt i. Vi kan vanskeligt forestille os, at egnen stort set lå i hede og uden træer i 1880. De samme vandløb strømmede dengang, og laksen vender tilbage, men urfuglen forsvandt – også i kommunevåbnet.

Ser vi os om, præger bakkeøerne stadig det forholdsvis flade landskab, men nu med endnu mere afrundede profiler og omgivet af flere træer. De øverste jordlag rummer stadig store mængder sand og grus. Jorden gemmer stadig brunkul og moserne tørv. Vi bevarer stadig lidt hede med lyng.

Uanset placering i kommune og placering af rådhus hviler vores lokalhistorie på samme grundlag. Egnen og dens mennesker lever videre i kraft af sig selv uafhængig af administrative grænser og sammenhænge. Brande Sogn er stadig Brande Sogn, og Blåhøj Sogn er stadig Blåhøj Sogn. I 1970 og i 2015. Grundlaget fortsætter til enhver tid med samme udgangspunkt.

Vi vender tilbage til, hvor vi kom fra. Naturens vandløb og jord.

Kilde - Jan Svendsen