
Ikast-Brande Bibliotek afholder Musikalsk Legestue i samarbejde med Ikast-Brande Musikskole.
HUSK at hente billet til børnene - Antallet af pladser er begrænset
Glæd dig til en forrygende aften, når den danske popduo HUSH gæster Remisen den 4. april 2025! Siden 1997 har Dorthe Gerlach og Michael Hartmann, med deres unikke samspil af vokal og guitar, begejstret publikum med deres stemningsfulde og nærværende musik. Deres sange, fyldt med dybde og følelser, har gjort dem til en fast del af den danske musikscene.
Med deres spritnye studiealbum Fading Into Golden under armen, tager HUSH ud på en omfattende og landsdækkende albumturné!
Fading Into Golden fanger essensen af, hvad det vil sige at modnes som både menneske og musiker. Med rørende sange som I'm Just Getting Started, For The Love Of You og Bittersweet udforsker HUSH livets kontraster—fra at længes efter fortiden til at omfavne det nuværende. Albummet er en refleksion over, hvordan vi kan finde lykke og nærvær i de små glimt, selvom tiden går.
"Jeg vil gerne hylde det at blive voksen og mere moden," fortæller Dorthe Gerlach. "Selvom jeg indimellem godt gad være 25 år igen, så hviler jeg i dag mere i den, jeg er. Det handler om at finde styrke i erfaringerne og stadig have noget på hjerte."
Med Fading Into Golden Tour 2025 inviterer HUSH publikum med på en rejse, hvor deres nye sange kombineres med de klassikere, der har fulgt dem gennem årtier. Fra intime ballader til storladne musikalske øjeblikke skaber duoen sammen med deres fantastiske band en oplevelse, der forbinder dem med deres publikum på tværs af generationer.
"Vi arbejder altid ud fra, at sangene skal kunne mærkes," siger Michael Hartmann. "Det handler ikke om tempo, men om at finde det sted, hvor Dorthes stemme og teksten virkelig folder sig ud."
Touren, der strækker sig over 30 koncerter, giver publikum en unik mulighed for at opleve HUSH’s nyeste album live, sammen med de tidløse hits, der har cementeret duoens plads på den danske musikscene. Fra deres største koncert nogensinde i København på Det Kongelige Teater til mindre, intime spillesteder rundt om i landet, vil Fading Into Golden Tour være en fejring af både fortid, nutid og fremtid for HUSH.
Forholdet til publikum har altid været centralt for duoen, og touren giver dem mulighed for at skabe nye øjeblikke af magi og nærvær. "For mig er lykken ikke et sted, man lander—den opstår hele tiden i glimt," siger Dorthe Gerlach. "Og det er forbindelsen til andre mennesker, som koncerterne skaber, der er det hele værd."
Kørestolspladser kan kun bookes via tlf. 9718 0909

Kom og vær med til en inspirerende workshopdag, der afsluttes med en koncert kl. 16.00. Vi starter kl. 10.00 med fællessang og arbejder os gennem dagen med pauser til frokost og kaffe. Dagen byder på både musikalsk fordybelse og fællesskab, og alle er velkomne!
Tilmelding og mere info følger snart – vi håber at se dig!

💥 AFFALDSINDSAMLING I BRANDE 💥
🗓 Søndag d. 7. april
🕙 Kl. 10.00 – 13.00
📍 Mødested: Pakhuset, Stationsvej
Hop i støvlerne, tag naboen under armen og vær med til en formiddag med fællesskab, frisk luft og fuld skrald på 🧤
I samarbejde med DN og Ikast-Brande Kommune rydder vi op i byen – og alle kan være med.
Der er ingen tilmelding – du skal bare møde op med et smil og lysten til at gøre en forskel.
📞 Kontakt: Preben Sørensen – 20 81 77 38
📧 jonnapreben@mail.dk
Vi ses til en formiddag med mening – og masser af energi 🚮🌱
Sammen med Gabriella finder vi perler og perleplader frem og laver de fineste forårsblomster.
Kom forbi Brande Bibliotek til en kreativ formiddag.

I en tid med klima og naturkrise kan arbejdet med natur og kunst give børn og unge øget ’klimarobusthed’, psykisk og fysisk balance og en dybere naturforståelse. Dermed bliver de bedre rustet til en usikker fremtid og til at bidrage til en bæredygtig udvikling i bedre balance med den natur, vi er en del af. Inspirationsdagen giver viden og inspiration til arbejdet med kunst og natur med børn og unge. / fri entré - men husk at hente billet

Kunst og Natur er temaet på KulturForum #10-2025. Her kan du møde kunstnere og forfattere, der arbejder med natur, biodiversitet og klima- og naturkrise i deres kunstneriske praksis. / husk at hente billet, fri entré
Program:
16.00-16.15: Velkommen. Introduktion til eftermiddagen og en kop kaffe ved bordene.
16.15-17.00: Kunstnerduoen Isop, Sissel og Line Thastum fortæller om projektet ’Kunst og Natur med Børn og Unge i Centrum’, som de arbejder med i Ikast-Brande Kommune i 2025. Desuden fortæller de om hvordan, de i deres kunstneriske praksis arbejder sansende og intuitivt med naturens sprog.
17.00-17.30: Forfatter Maja Elverkilde læser op fra sit lyriske essay ’Jeg plukker græs’, og fortæller om sproget som del af både problemet og løsningen, når vi skal omstille os til en verden, der ændrer sig hurtigere end fortællingerne kan følge med. Hun introducerer konkrete handlinger, som kan løsne op for samtaler om hvordan, vi i fællesskab kan (gen)indføre mere bæredygtige hverdagsvaner.
17.30-18.00: Filmskaber Maja Friis fortæller om tilblivelsen af værket ’Breathing Coral’. Om det at arbejde sammen med en forsker - og hvordan det har påvirket hende at komme så tæt på korallerne, deres skønhed og uddøen.
18.00-18.30: Let forplejning.
18.30-18.50: Panelsamtale mellem kunstnerne og deltagerne om kunstens rolle i forhold til natur og biodiversitetskrisen.
18.50-19.00: Kort orientering fra Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget. Afrunding og tak for i dag.
Adjunkt i astrofysik Mia Sloth Lundkvist og professor i astrofysik Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet vil fortælle om galaktisk arkæologi hvor de vil dykke ned i galaksers fortid og hvordan de er blevet til.
Kom med på en rejse – både i tid og rum – rundt i vores egen galakse, Mælkevejen. Hør bl.a. om de milliarder af stjerner, exoplaneter, gas- og støvskyer den består af. Vi skal også helt ind til det kæmpestore sorte hul der ligger i Mælkevejens centrum.
Foredrag livestreames direkte fra Aarhus Universitet
Unummererede siddepladser
Tirsdag d. 8. april 2025 kl. 19.00 - 21.00
Ankomst 15 minutter før foredraget starter