DOF Brande/Nr. Snede aftenskole tilbyder kursus i madlavning v. Hellan Krüger. Emnet denne aften er "Grøn aftensmad"
Vil du gerne leve grønnere, men mangler idéer til, hvad du skal finde på, og hvordan du skal sammensætte maden. Så tag med på dette kursus, og få inspiration til en sund, nem og velsmagende hverdagsmad. Sammen smager vi på retterne, og der er opskrifter på alt, hvad vi fremstiller. Alle råvarerne er økologiske eller biodynamiske.
HUSK TILMELDING
pris oplyses ved tilmeldingen
Mød cykellegenden Rolf Sørensen og kommentator-eksperten Dennis Ritter fra det populære cykelprogram Rolf & Ritter. En helt unik mulighed for at komme tæt på, til en 1. klasses etape i cykelsportens tegn. Dette foredrag vil give dig mulighed for at dykke ned i cykelsportens spændende verden og få indblik i de tanker og oplevelser, som disse to erfarne cykelentusiaster har samlet gennem årene.
Tour de France
Rolf Sørensen og Dennis Ritter har kommenteret cykelløb sammen i knap 20 år, og har bevæget sig ind i hjerterne på Danmarks store, trofaste Tour de France-publikum som ”lyden af sommer”.
I deres fælles foredrag tager de jer med ind i maskinrummet på TV2s Tour de France-dækning. De fortæller historien om, hvordan løbet blev opfundet. Hvordan og hvorfor det pludselig blev ekstremt populært i Danmark i løbet af 1990´erne. Hvordan Rolf Sørensens egen karriere tog fart efter han kom i den gule trøje i sit allerførste Tour de France, og senere bød på en årelang rivalisering med bl.a. Bjarne Riis. Og naturligvis får I hele historien om sommeren 2022, hvor verdens største cykelløb og det danske publikum fandt sammen i en hed og intens kærlighedsaffære, som måske aldrig vil blive glemt.
I kommer også med i kommentatorboksen og hører om samarbejdet mellem Rolf og Ritter og deres mangeårige kollega og ven, Jørgen Leth. I bliver klogere på, hvordan dagene forløber, når man lever så tæt sammen i en hel måned i en bil og en kommentatorboks. Hvordan undgår man at gå hinanden på nerverne?
Kom med ind i Anders' ”familieunivers”, med dette forrygende show, med både stand-up, guitar og sjove sange. Oplev ham bl.a. fortælle og synge om alt lige fra sin datters fødsel til et uheldigt besøg hos lægen forårsaget af dét at blive far. Hvorfor onani var mere bøvlet i midten af 00’erne, og hvad nabodrengen Anton har med det at gøre.
Der er ovenikøbet dobbelt op på far, når Anders, i sit første show, tager sin sønderjyske far med, der som tidligere assisterende træner for Frøslevs karlekammergymnastiskhold, vil stå for opvarmningen!
Det bliver ikke kønt, men ømt - og hyle morsomt!
Arrangementet har nummererede stolerækker fordelt efter bookingordre.
Glæd jer til en uforglemmelig aften med skarpe jokes og masser af sjov, som man kan genkende fra sig selv!
Journalist og forfatter Jan Svendsen fortæller i Remisen Brande om Brandes forskellige energikilder, samt om jernbanens og remisens historie.
Jan Svendsen har skrevet en lang række bøger, bla. om Brande og energiformerne gennem tiden. De kan lånes på biblioteket.
SYNG DANSK IFM. SPIL DANSK DAGEN
Vi kan med glæde meddele at årets Syng Dansk ifm. Syng Dansk dagen bliver afholdt i Remisen torsdag d. 31. oktober kl. 19.30. Arne Holst-Larsen introducerer fællessangene.
Mere information følger.
Dørene åbner kl. 19.00
Entré 60kr. - købes i døren.
Der vil være åben for barsalg inden koncerten samt i pausen.
Aftenen forventes at slutte kl. 21.30
(Der tages forbehold for pris- og tidsændringer)
Die Herren har turneret hele Danmark med U2´s fantastiske sange og tekster i mere end 30 år, og mere end 2500 koncerter er det blevet til siden 1991!
Det har overrasket mange blandt publikum (og Die Herren selv), hvor eminent U2´s musik fungerer live. Die Herren har gæstet BrandeRocker flere gange, og de bliver bare bedre og bedre, så vi glæder os til et kærkommen gensyn.
U2´s musik og tekster kan spilles for alle – blot sangene og præsentationen tilpasses lytterne, stedet og omstændigheden! Med ”U2-Trip” ønsker Die Herren, som altid, at give publikum en musikalsk rejse ind i U2´s musikunivers. En rejse, som de måske ikke selv havde set komme eller forventet! Publikum skal føle sig velkommen og værdsat – inddraget og suget ind i koncerten, så de går hjem med en oplevelse af
overraskelse og energi.
Husk at købe hotellets lækre menu inden koncerten!
Dørene åbnes kl 19 og medlemspris er 245
Tag på rundtur hos "De Lokale" i Uhre - altid et besøg værd
Hege Damgaard overtager Anjas collagehold og fortsætter hvor I slap i efteråret. Har du ikke været med, kan du sagtens hoppe på. Vi arbejde videre med lidt utraditionelle materialer og teknikker i vores collager, og vi skal arbejde videre med, hvordan vi kan opbygge en god komposition i billedet.