Kalender

Det sker i​ Brande og omegn

Har du et arrangement som skal med, hører vi gerne fra dig på kalender@brande.dk.

I kalenderen nedenfor får du et overblik over de fleste arrangementer der er i Brande, Uhre, Drantum og Blåhøj.

Del denne side

26
september
2026
Billede
maling
Malerkursus - Jan Kragsig
Arrangør
Brande Kunstskole

Arbejd med det som du finder interessant.
Jeg fortæller om min måde at male på. Blandt andet ud fra nogle værker og ud fra min egen inspirationskilde.

 

Hver gang starter vi op med et kort indlæg, inden det derefter er det selvstændige arbejde, hvor jeg hjælper med det I maler på lige nu eller starter op. Det behøver ikke nødvendigvis være portrætter, men kan ligeledes være landskaber, stilleben eller andet

Dato og Tid
-
-
Sted
Brande kunstskole, Dr. Arendsvej 1, 7330 Brande
Pris
675 kr.
27
september
2026
Billede
Markedsdag
Markedsdag
Dato og Tid
-
Sted
Bondegården, Jyllandsvej 31, Brande
02
oktober
2026
Billede
UNMACK I REMISEN
Unmack - den enestående sangskriver og frontmand i Love Shop live i Remisen
Arrangør
RemisenBrande


Remisen præsenterer:

UNMACK

Som frontmand i Love Shop har Jens Unmack gennem årtier skrevet sig ind i dansk musikhistorie med sange som Copenhagen Dreaming, Love Goes On Forever og En Nat Bliver Det Sommer – sange, der stadig lever stærkt hos publikum i dag.

Når Jens Unmack til efteråret træder ind på scenen i Remisen, bliver det første gang nogensinde, publikum kan opleve ham i de særlige rammer midt i Brande. Og det føles næsten som et møde, der burde være sket for længe siden. Remisens rå atmosfære og intime koncertoplevelser passer perfekt til Jens Unmacks univers af storbyromantik, melankoli, poesi og store melodier.

I Remisen bliver der plads til både historierne mellem sangene og de øjeblikke, hvor musikken samler hele rummet. Det bliver intenst, nærværende og med den særlige nerve, som Jens Unmack altid har mestret. En koncert for dem, der elsker stærke tekster og musik, der bliver hængende længe efter sidste sang.

Dato og Tid
-
Sted
Remisevej 1, Brande
Pris
275 kr.
03
oktober
2026
Billede
lyserød lørdag 2026
Lyserød Lørdag i Brande
Arrangør
Brande City

Igen i år gentager vi et skønt samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling og de lokale butikker/erhvervImage removed.Image removed.Image removed.

Mød op 3/10, støt en god sag og vind lækre præmier Image removed.Image removed.

 

Vi står i det gule hus over for Torvet

Dato og Tid
-
03
oktober
2026
Billede
Musik i Drantum
Musik i Drantum - 25 års jubilæum
Arrangør
Musik i Drantrum

For 25 år siden begyndte et lille musik-eventyr. Der er blevet sunget, danset, klappet, grinet og ikke mindst: Skabt gode musikalske minder.

 

Husk tilmelding til langkjer@godmail.dk

Dato og Tid
-
Sted
Drantum Forsamlingshus, Risbjergvej 37, 7330 Brande
Pris
295 kr.
04
oktober
2026
Billede
landsindsamling Røde Kors
Landsindsamling Røde Kors - Vi har brug for din hjælp som indsamler
Arrangør
Røde Kors

KOM OG VÆR MED – DER ER BRUG FOR DIG

Gør en vigtig forskel for mennesker i nød ❤️ KUN 3 timer af din tid kan bl.a. sikre 10 underernærede børn mad i en måned.

 

Tilmeld dig til Joan Kaasbjerg :joan.kaasbjerg@altiboxmail.dk

Dato og Tid
-
05
oktober
2026
Senior cafe
Senior Cafe - Caminoen v/Dina Blomstrand
Arrangør
Brande Bibliotek

Caminoen - 967 km på 33 dage.

Kom og vær med, når Brande Bibliotek byder indenfor til seniorcafé.
Seniorcafeen er ”åbent” den første mandag i måneden i tidsrummet kl. 10.00 – 11.30.
Kig bare ind – det kræver ikke tilmelding. Der vil altid være kaffe på kanden.

 

Vi arrangerer forskellige aktiviteter og inviterer oplægsholdere. Lokalhistorisk arkiv er også en del af seniorcafeen og vil byde ind med forskellige aktiviteter. Derudover har vi også forskellige brætspil, man kan samles omkring. Programmet ligger fremme ved ekspeditionen og findes desuden på hjemmesiden og på vores øvrige sociale medier.

Vi håber at se rigtig mange seniorer til nogle hyggelige formiddage på Brande Bibliotek.

Dato og Tid
-
Sted
Brande bibliotek, Artium, Ole Bendixvej, Brande
06
oktober
2026
Billede
livestream
Gratis livestream - Med havets kæmper på jagt
Arrangør
RemisenBrande

I verdenshavene lever Jordens største dyr. Langt til havs har de indtil for få år siden levet et skjult og hemmeligt liv. Men ny teknologi giver forskerne enestående muligheder for at studere hvalerne mens de jager i havets dybder.

Hvaler udgør de største dyr der nogensinde har levet på Jorden, og er med deres ekstreme tilpasninger til et liv i vand nogle af de mest enestående pattedyr. De er tidligere blevet set som flydende oliedepoter og blev jaget til næsten udryddelse, men i dag er der en stigende forståelse for at økosystemerne til havs er helt afhængige af hvaler som toprovdyr.

I mange år har forskere kun kunnet få indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved havoverfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til hvordan de lever. Men ny teknologi, med droner og med måleudstyr som sættes på hvalerne med sugekopper, giver nu forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes biologi mens de jager på store dybder langt til havs. I løbet af foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og med dybvandskameraer prøver vi at forstå hvordan verdens største tandhval, kaskelothvalen, finder mad mens den jager på mere end 1.000 meters dybde.

Du vil også høre om hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel mens den lever af milliarder af bittesmå byttedyr i Diskobugten, og hvordan en pukkelhvalsmor kan føde og die en unge uden at spise noget i et halvt år. Undervejs vil vi også kaste lys over hvordan vi fremadrettet kan leve i bæredygtig sameksistens med disse vigtige toprovdyr i en verden under forandring.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra forårssemesteret 2019.

Peter Teglberg Madsen professor i sansefysiologi, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.

Gratis foredrag livestreames fra Aarhus Universitet til RemisenBrande
Varighed: 19 - 21, men ankom gerne 15 minutter før
Foredraget er inkl. en pause
Det er muligt at stille forelæseren spørgsmål - mere info om dette under foredraget
Dato og Tid
-
Sted
Remisevej 1, Brande
Pris
0 kr.