Trænger brødristeren, støvsugeren eller den fine, gamle lampe til nyt liv? Så er der hjælp at hente hos fixerne på Brande Bibliotek. Al hjælp er gratis, men bemærk, at reparationer sker på eget ansvar, og eventuelle reservedele skal man selv betale.
Mere info kommer senere
Så er der bogudsalg på biblioteket. Kom forbi og gør en god handel. Der er lidt for enhver smag; Billedbøger, godnathistorier, biografier, kogebøger, krimier og romaner.
Priser
Bøger:
Pr. stk.: 5 kr.
Fyld en pose for 25 kr.
Tidsskrifter + cd’er:
Pr. stk.: 2 kr.
DVD og spil:
Pr. stk.: 5 kr.
Mere info kommer senere
Lige om lidt er der Street Art Festival i Brande. Kom forbi biblioteket og få en kop kaffe, køb et par bøger og byg et tårn af kasserede bøger.
Læs mere på plakaten nedenfor samt på https://www.ikast-brandebibliotek.dk/arrangementer
Brande kirke bidrager igen til Street-Art festivalen.
I det store telt på pladsen foran sognegården står Irma Brondbjerg og en gruppe frivillige for ikonværksted for hele familien. Her kan du lave din egen ikon af genbrugsmaterialer.
I det lille telt er der indrettet café med sofaer og kakkelbord. Her kan du tage en pause og måske få en snak med nogle af de andre café-gæster.
Inde i sognegården er der udstilling med ”huskunstnerne”. Det er Brandes kolorist: Anton Skovbjerg og så Danmarks skovmystiker: Kirsten Hagelskær (Herlev). Hendes udstilling har i år fået titlen DEN SKJULTE VERDEN MELLEM TRÆERNE.
2. klasse fra Dalgasskolen viser, hvad de har fået ud af deres kunstneriske udfoldelser.
Kom og oplev portrætmaleri live
Brande Bibliotek tilbyder i forbindelse med StreetArt 2026 en by-vandring med Operaen i Midten.
Der gøres stop ved udvalgte kunstværker hvor man her kan nyde sang og musik ved Operaen i Midten.
De medvirkende fra Operaen i Midten er, Allan Sjølin – guitar. Daniel Tobijanski og Cecilie Bang – sang.
Vi håber at rigtig mange vil deltage i turen, eneste krav er at man husker at trække en billet forud for arrangementet.