Hjemmesiden brande.dk sammen med Brande City

Det er med glæde, at vi kan dele denne nyhed med alle omkring os. Som en naturlig udvikling af samarbejdet på tværs af Brandes foreninger, er det besluttet, at brande.dk bliver en del af Brande City fra og med den 1 maj 2021.
 
Siden Brande City blev startet, har der været et godt samarbejde mellem de to foreninger, og efter at brande.dk sidste år ansatte Signe Vindbjerg Bang Pedersen som daglig leder, blev samarbejdet yderligere styrket. Signe blev en del af Brande Citys hovedbestyrelse, så det lå lige til højrebenet at samle ressourcerne ét sted, og dermed give borgere, foreninger og virksomheder i Brande et stærkt fælles forum fremover. 
 
brande.dk vil fortsat formidle hjemmeside, facebook-side og så videre som førhen, byens populære online kalender fortsætter, og det samme gør de stærke initiativer med henvisninger til lokale forretningsdrivende og håndværkere via hjemmesiden – altså er der ingen ændringer for de betalende profiler. Hjemmesiden fortsætte med egen økonomi for at varetage driften og vedligeholdelsen af hjemmesiden samt lønnen til den daglige leder.
 
Den frivillige forening bag brande.dk har i mange år gjort et stort stykke arbejde for at formidle relevante oplysninger samt fortælle om de mange muligheder, Brande byder på inden for kultur, natur og fritidstilbud – både til turister og til de lokale borgere og virksomheder. Efter Signes tiltrædelse kan vi se, at trafikken til hjemmesiden er yderligere forøget, og i den nye konstellation ser vi endnu flere muligheder. Det lover godt for fremtiden!
 
Brande City & brande.dk
brande.dk & Brande City
Del denne side: