
7430 Ikast
Hvad er et frivilligcenter?
Et frivilligcenter er en non-profit organisation. Centret er et omdrejningspunkt for det lokale frivillige sociale arbejde, og det har til formål at støtte, udvikle og fremme den frivillige sociale indsats for sårbare og socialt udsatte mennesker.
Der er 68 frivilligcentre i Danmark, og de er samlet i landsorganisationen Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe). Frivilligcentrene har fælles mission, værdier og grundlag, men de er også forskellige og tilrettet lokale ressourcer og behov.
Frivilligcentrene løser sociale udfordringer
Vi ved, at frivillighed skaber velfærd og mening for den enkelte og for samfundet
Søg frivillig
Vi har en del informationsmateriale fra frivillige sociale foreninger i kommunen - for at sikre, at vi også videreformidler til jeres forening, er det en god idé at sørge for, at vi også har materiale fra jer.
Vi får ofte henvendelser fra mennesker, som vil høre mere om det at være frivillig. Vi tilbyder dem en frivilligsamtale, hvor vi med udgangspunkt i deres interesser og ressourcer finder frem til relevante foreninger og tilbud.
Vi tilstræber, at de kommende frivillige går fra vejledningen med stor lyst og motivation til at gå i gang – og med viden om de pågældende foreninger og tilbud. Efter samtalen tager den enkelte som regel selv kontakt til foreningerne, men vi kan også være behjælpelige med den videre kontakt.
Frivilligjob.dk
I kan også søge frivillige via www.Frivilligjob.dk, som drives af frivilligcentrenes landsorganisation Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark.
Foreninger
Vi er en non-profit organisation og har til formål at støtte, udvikle og fremme den frivillige sociale indsats for sårbare og socialt udsatte mennesker. Vi tilbyder at hjælpe din forening med forskellige services og praktiske udfordringer
- Foreningsstøtte og konsulentbistand omkring foreningsdrift og udvikling
- Hjælpe nye initiativer i gang
- Formidling af frivillige til foreninger og borgere til hjælpetilbud
- Mødelokaler og faciliteter til foreninger og projekter
- Synliggøre foreningerne ved at udgive en oversigt over lokale foreninger og arrangere forskellige synlighedsarrangementer
- Praktisk hjælp til at kopiere, opsætte en folder, oprette en hjemmeside, læse korrektur på en projektansøgning eller henvisning til kontaktpersoner i kommunen eller i en forening
- Kurser, workshop og temadage for de frivillige
- Koordinere og samordne frivillige initiativer ved at danne og facilitere netværk, samarbejde og erfaringsudveksling