Sønderkærvej 11

7330 Brande

Tlf.: 9718 7123
Del på: 

Velkommen til Mosegaardens Hundepension- og Kattepension & Velkommen til Brande Internat for Dyrenes Beskyttelse

 

Vi har levet vores liv på vores dyrepension siden 1986 og vi passer gerne og godt på dit kæledyr.

 

Vi tilbyder

  • En veletableret dyrepension i naturskønne omgivelser med hyggekroge inde og ude samt egen indhegnet hundeskov – til hygge og sjove aktiviteter
  • Et anerkendt og fagligt dygtigt personale der lever for dyr og tager sig godt, kærligt og professionelt af dem.
  • Lovmæssig, hyggelig, moderne og hygiejnisk indretning – trygt og sikkert
  • Uanmeldte kontrolbesøg fra veterinærmyndighederne og Dyrenes Beskyttelse
  • Døgnovervågning, åbent og bemandet året rundt.
  • Egen dyrlægeklinik med fastansat dyrlæge.
  • Stor teoretisk viden om og erfaring med hundes behov, hundeadfærd, hundesprog, hundesignaler, hundestimulation, hundeaktivering, hundeopdragelse, forebyggelse og behandling.
  • Stor teoretisk viden om og erfaring med kattes behov, katteadfærd, kattesignaler o.s.v.
  • Store teoretisk viden om og erfaring med andre familiedyr
  • Butik med fornuftige priser med hunde- og kattefoder, dyreartikler og hundetegn.

 

Hvad tilbyder vi feriehunden

Hundepensionen er indrettet i 9 opvarmede, termostatstyrede hundeafsnit af forskellige størrelser, hvor den mindste hundeafsnit omfatter 2 hundebokse, således at behov og trivsel for den enkelte hund under dets ferieophold kan tilgodeses optimalt. Det enkelte indvendige "hundeværelse", har egen udendørs løbegård til hver enkelt hund og kan slås sammen med naborummene. Udvendigt er der i alt 14 tønderland natur for hundene med stier og bænke til hundenes lufteture i hundesnor med et væld af sanseindtryk for hunden, mulighed for at hundemøder, forskellige hundeaktiviteter og naturligvis hundehygge, kontakt mellem hund og os, og nusseture og hundekæl. Desuden råder hundepensionen over flere, større, indhegnede friluftsarealer til hunde med græsbund til hundenes aktiviteter og samvær med os samt desuden vores private ca. 1 tønderland store, flugtsikrede hundeskov til aktiviteter for hundene ” på fri fod”- hundeboldspil, gemmelege for hunden, hundespor, agility o.s.v. Vi har også adskillige hyggekroge indenfor og udenfor, til de hunde, der har behov for det. 

 

Hvad tilbyder vi feriekatten

Kattecenteret er indrettet i vores separate kattehus " L`hotel de Chats"og er med store, mandshøje indvendige bokse til den enkelte kat, samt flere store udvendige volieres. Kattenes bokse er indrettet med katteklatremiljø, en stol til katten, kattehyggehule, spisested og kattetoilet. Kattene har mulighed for katteaktiviteter i kattenes fællesesareal udenfor deres eget katterum og i de udvendige kattevolierer, ligesom der er tid til kattesnak og kattekæl alt efter den enkelte feriekats ønsker og behov.

Man er velkommen til at aftale et besøg forud for opholdet.

 

Hvad tilbyder vi andre dyr

Vi råder over det meste til andre familiedyr, som f.eks. undulat, kanin, marsvin. Vi har f.eks. et separat kaninafsnit, men ofte medbringer disse feriegæster deres "eget hjem". Det aftales individuelt hvorvidt, man selv medbringer bur, mad og andet.

 

Dyrenes beskyttelse – Brande internat

Hos os kan du adoptere dit kommende familiedyr. Vi er 1 ud af 12 internater i Danmark hvor du kan adoptere hund, kat eller andet familiedyr og give det et nyt godt hjem. Du kan se dyrene der mangler et nyt hjem på http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/Brande Internat. Ring hvis et af vores dyr har din interesse.

Du kan også kontakte os på telefon, hvis du ønsker, at vi skal hjælpe med at finde et godt nyt hjem til din hund.

 

 

Yderligere info: 

Vi har åbent 365 dage om året 24/7 og træffes bedst på telefonen på hverdage mellem kl. 8.00 og 10.00, samt mellem kl. 17.30 og 18.30 eller på hundeogkattepension@gmail.com.

 

 

Yderligere info: 

Se mere på vores hjemmeside www.hundeogkattepension.dk

  • Vaccinationer                                                 
  • Åbningstider
  • Priser
  • Dagpleje
  • Forbesøg
  • 14 tdr lufteareal
  • Indhegnet hundeskov
  • Modtagelse af dyret første gang
  • Afhentning af dyret
  • Besøgsrapport
  • Sikkerhed og forebyggelse
  • Døgnrytme- dyrets behov