MES A.m.b.a. - dit lokale elselskab
MES A.m.b.a. er en forkortelse for ”Andelsselskabet Midtjyllands Elektricitetsforsynings Selskab”. MES er fra 1921 og er ejet af el-forbrugerne selv i blandt andet Brande og Blåhøj. Det er din sikkerhed for en fair prissætning. Prisen som elforbrugerne skal betale er godkendt af repræsentantskabet (bestyrelsen) bestående af lokale elforbrugere i blandt andet Brande og Blåhøj.
MES A.m.b.a. ejer MES Net, MES Elhandel og MES Fibernet.
MES NET:
MES NET har ansvaret for el ledningerne og sikrer stabil og sikker el forsyning.
Som en service for dig, samarbejder vi med HusetsEnergi. Du kan få rådgivning til, hvordan du sparer penge på din energiregninger. HusetsEnergi er en uvildig rådgivningsvirksomhed, som ikke anbefaler, markedsfører eller sælger produkter. De fremlægger altid de forbedringer, som passer bedst til netop dit hus og dine behov.
Hvis du ønsker at benytte dig af HusetsEnergis energirådgivning, kan du både ringe og skrive til HusetsEnergi.
Du har dog også muligheden for at benytte dig af deres online energiberegner. Her taster du først ind i 8 felter. Derefter får du tilsendt en rapport, som oplyser om mulige forbedringer, der kan nedbringe din energiregning.
Du kan prøve deres online energiberegner her
MES Elhandel:
At du og andre lokale el-forbrugere er medejer af MES er din sikkerhed for en fair prissætning. Hos os kan du vælge mellem MES SPOT-EL eller MES SPAR-EL.
MES SPOT-EL:
MES SPOT-EL - Historisk set den billigste løsning
MES SPOT-EL følger prisen på Nordpools elbørs. Vi køber dit el hjem til den billigste pris hver måned og leverer det til dig. Prisen varierer dermed fra måned til måned.
MES SPOT-EL henvender sig til alle vores kunder med et forbrug under 5000 kWh, der ønsker at købe el til en billig kWh pris hver måned og samtidig have et fast lavt abonnement.
MES SPAR-EL:
MES SPAR-EL – hvis dit forbrug ligger mellem 5.000-12.000kWh.
Med MES SPAR-EL betaler du indkøbsprisen på strøm plus et fast abonnement for administration. Dit årsforbrug må max udgøre 12.000 kWh. Prisen pr. kWh er lidt billigere end ved valg af MES SPOT-EL, men til gengæld er abonnementsprisen lidt dyrere.
Om du skal vælge MES SPOT-EL eller MES SPAR-EL kan vi vejlede dig i – ring 9718 0377.
MES Fibernet A/S – tilbyder hurtigt og stabilt fibernet
Fibernet er en fremtidssikret løsning. Fibernettet har en høj kapacitet, som sikrer, at der er masser af plads til, at flere bruger både digital TV, HDTV, lynhurtigt fiberbredbånd og telefoni på samme tid.
Up- og download hastigheden er symmetrisk, hvilket betyder, at hastigheden er den samme, uanset om du sender eller modtager data. Det er en transmission, som er helt unik for fibernettet.
Vi fra MES glæder os til at servicere dig