TABATA, Motion, Fitness, vi tilpasser os dig her hos Brande Styrke & Motion!
Hos Brande Styrke & Motion er der plads til alle. Uanset om du gerne vil være mere aktiv og komme i bedre form, eller om du vil træne professionelt og fokuseret. Vi har maskinerne, pladsen og ekspertisen i at guide og vejlede dig til at nå præcis det mål, du måtte have.
Vores medlemskaber er individuelt tilpasset den enkelte, og du kan vælge alt fra en enkelt træningsdag til ti-turs kort eller måneds-, kvartals- eller halvårsabonnementer. Vi har døgnåbent, og du kan træne selvstændigt, tilmelde dig hold og/eller benytte dig af de udarbejdede træningsprogrammer, der hænger rundt i vores center. Der er ingen bindingsperioder på vores priser, så du behøver ikke vide på forhånd, hvor lang tid du bliver i byen. Du kan starte ud med en enkeltbillet eller et 10-kort, men hvis din ferie/arbejdskontrakt forlænges, så finder vi en løsning på det, så du får mest muligt ud af dit medlemskab.
Vi tror på, at simpel tilgængelighed skaber lyst til motion og sundhed!
Ud over træningsfaciliteter og døgnåbningstider har vi som et af de eneste motionscentre i Danmark valgt også at have et legeområde til børn. På den måde har nybagte forældre også mulighed for at benytte vores faciliteter og opbygge deres styrke i ro og mag, når det passer den enkelte og indenfor de rammer, der passer i rollen som forælder.
Kort sagt - der er plads til alle, og vi kan opfylde alle dine trænings- og motionsbehov.