Inspiration til dejlige vandreture i Brande og Omegn

 

Brandlund hede -  Nedergårdsvej

Fra parkeringspladsen på vestsiden af Nordlundvej ved nr 51, udgår der naturstier på henholdsvis 1,5 - 3 - 5 og 8 km gennem mosen. Fra Torvet i Brande, via Anlægget og  rundt på heden, op til Nedergårdsvej og tilbage via Sdr. Ommevej – så er turen på ca 6 km
Se ruten her :  Explore Map - Jan 28 04:17 PM | AllTrails       Se omtale af heden her : Brandlund mose & hede | brande.dk
 

Brandlund Hede -  Stendalsvej

En smuk tur gennem skoven og heden. Turen fra Torvet via Sdr. Ommevej og Stendalvej og ned gennem skoven og heden retur til Torvet er på ca 9 km. Se ruten her: www.loeberute.dk/Map/Confirm/?RuteUid=a1f9ab5b-f086-4274-968a-d0e5bc65a73e

Gormosen

Gormosen er en fin fuglelokalitet tæt på Brande by, her kommer mange fugle på træk.
Fra Torvet i Brande – til søen og rundt  - og retur, er der ca 7 km.
 

Brande ruten

Brande ruten fører dig gennem Brandes smukke natur, du kommer forbi åen, heden og skoven og oplever det sammnehængende stisystem i Brande. Ruten er ca 20 km
Brande ruten | brande.dk
 

Den store kunstrute til ALLE Brandes gavlmalerier

Ruten fører dig rundt i Brande og se ALLE Brandes gavlmalerier også dem du ikke ser i hverdagen :)
Brande Gavlkunstrute CJ.pdf (visitherning.dk)
 

Sti om "Søen der forsvandt"

Det er en rigtig smuk naturoplevelse at gå rundt om Skjern Å´s flotte forløb  - fra bro til bro. Turen er på ca 4 km. Stien om "Søen der forsvandt" | brande.dk

Natureventyr.nu

Med Appén  Natureventyr kommer man på sjov natur-tur med børnene.  Det sjovt og nemt for voksne at tage børn i alderen 3-9 år med på en gåtur i naturen. Her er Brande udvalgt til et eventyr. Eventyret sætter kunsten i Brande i børnehøjde, og undervejs på ruten, der også tager jer med langs Brande Å, møder I både Fabeldyr og får spændende udfordringer, der skal løses. www.natureventyr.nu
 

Arvad Møllevej + Sti om "søen der forsvandt"

Denne flotte tur langs Skjern Å, er ca 10,5 km fra Torvet og tilbage. 10,47 KM - Arvad Møllevej, Sti om søen der forsvandt - rute delt på loeberute.dk

Vandretur til økologisk gårdbutik

Slå 2 fluer med et smæk - motion og økologiske varer. Turen kan gå via de 2 søer ved motorvejen. Turen er på ca 9 km. https://www.loeberute.dk/Track/Public/1990890f-1d2b-461c-8441-1b076d2f8b51

Uhre Naturpark

Denne tur er velegnet, hvis man tager madpakke med og gør ophold ved Uhre Naturpark. Samlet er turen på 14 km. 14,08 KM - Uhre Naturpark - rute delt på loeberute.dk

Der er mange fine ture i det Midtjyske. 

Se denne oversigt fra Dansk Vandrelaug. Vandreruter omkring Herning-Ikast. - Herning-Ikast Afd. (dvl.dk)

 

Den Skæve Bane 

Brande - Hjøllund.   Den Skæve Bane II: Brande-Hjøllund (134). – Jyske Vandreture

 

Harrild Hede

 

Share this page: