Brande City støtter Kræftens Bekæmpelse og holder Lyserød Lørdag d. 8. oktober 2022.

Denne dag står Kræftens Bekæmpelse klar på Torvet i Brande med tombola i tidsrummet 10.00-13.00, hvor du kan vinde lækre og fede præmier. Alt sammen sponsoreret af medlemmer i Brande City.
Pengene fra salget af lodderne går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.
DONER DIN AFLAGTE BH
Fra mandag den 19. september vil du i adskillige butikker i Brande by finde lyserøde kasser, som Brande City indsamler til udsmykning i forbindelse med Lyserød Lørdag d. 8. oktober.
Støt byen og støt op om Lyserød Lørdag - aflever din egen, din mors, din mormors, din svigermors - eller din svigerfars? - aflagte bh allerede fra mandag d. 19. september i udvalgte butikker.

Del denne side: