Sport

I Brande kan du dyrke sport fra tidlig morgen til sen aften, deltage i holdsport eller individuelle sportsgrene.

Sportsaktiviteterne er primært centreret omkring Brande Hallerne og Brande Stadion. Hallerne består af tre sportshaller, svømmehal, fitnesscenter og squashbaner. Brande Stadion råder over 7 baner, som hvert år i juni huser fodboldstævnet BIF Cup.

Er du interesseret i at prøve en ny sportsgren, så kontakt en af klubberne og få en aftale om en prøvetime eller fremvisning af faciliteterne. Se mere om de enkelte klubber i foreningsoversigten.

Flere sportsforeninger har etableret et samarbejde i vintermånederne under konceptet ”Idræt for Sjov”, hvor hele familien kan hygge sig og dyrke sport sammen i Brande Hallerne.

På bl.a. Endomondo kan du hurtigt om nemt finde og downloade knap 40 forskellige løbe- og cykelruter i Brande og omegn. En af de mere populære er Brande Rutenknap 18 km, der løber som et 8-tal gennem byen. Ruten benyttes af både løbere, ryttere og mountainbikere og er tydeligt afmærket med skilte og pile. Til mountainbikerne er der lavet små ekstraruter for dem der ønsker lidt flere udfordinger.

Find alle ruterne i Brande via linkboksen til højre.

Del denne side: 

Nyttige links: