Historie

Navnet Brande stammer fra de afbrændinger man foretog af skov og hede, for at kunne opdyrke jorden. Brande er som stedbetegnelse omkring 800 år gammel, kirken er fra sidste halvdel af 1100-tallet og byen bestod i mange år kun af en håndfuld gårde, en præstegård og degnebolig. 

Landbruget og vandmøllerne var omdrejningspunktet i Brande. Beliggenheden ved åen samt tæt på Hærvejen, gjorde at Brande voksede støt, da der var gode forbindelser i alle retninger. Senere blev Brande stationsby, fik eget sygehus, biograf og teknisk skole.

I efterkrigstiden fandt man store mængder af brunkul i lejerne ved Søby og byen fik en voldsom befolkningstilvækst, da der var gode jobmuligheder. Tekstil- og metalindustrien har ligeledes haft stor betydning for byen og er i dag stadigvæk fundamentet for erhvervslivet i Brande, der nu er hovedsæde for flere internationale virksomheder. 

I dag er sygehuset og teknisk skole for længst borte, men Brandes historie er blevet en del af Ikast-Brande Kommunes kommunevåben, hvor flammen er et symbol på ildsjæle, iværksætteri og en rebelskhed der også præger byen i dag.

Del denne side: 

Nyttige links: