Velkommen til Brande
- din indgang til Brande
Brande skiller sig ud fra andre byer af samme størrelse idet byen ligger i et smørhul rent geografisk.
brande.dk er en portal, der samler en række praktiske oplysninger til nuværende såvel som
kommende borgere i Brande.
Kommende arrangementer
På kurset vil der blive undervist i, hvordan man laver kopper i pladeteknik eller pinching.
Kopperne kan være med eller uden hanke. Du bestemmer. Kurset kører over 2 gange
RemisenBrande og Brande Egnens Højskoleforening præsenterer stolt, et foredrag sammensat helt specielt til Brande:
Svend Brinkmann - Det gode liv i oplevelsessamfundet
Foredraget er for alle, uanset om du er medlem af Højskoleforeningen eller ej.
-
Vi tilbyder dog medlemmmer af Højskoleforeningen foredraget til specialpris 🎉
-
Vælg prisen "Mdl. af Brande Højskoleforening" ved billetkøb.
-
-
Har du ikke medlemskab, og ønsker et medlemskab? Tilkøb det nemt, efter du har valgt dine billetter.
Det gode liv i oplevelsessamfundet
Mennesker har formentlig altid reflekteret over, hvad det gode liv og lykken er: Er det at leve op til normer for et ærefuldt liv? At udleve sit fulde potentiale? Eller at opleve mest muligt inden det er for sent?
Mange har historisk kæmpet for retten til at være lykkelig, men i de senere år er ideen om lykken imidlertid ved at skifte fra at være en ret og til at blive en pligt, som den enkelte selv har ansvar for at skabe. Det lyder næsten helt ulykkeligt!
Med udgangspunkt i sin nye bog Oplevelsessamfundet undersøger Svend Brinkmann i dette foredrag, hvad det gode liv kan være i et samfund, der dyrker oplevelser og subjektive mavefornemmelser. Måske er lykken ikke bare at opleve en masse, men også at forsøge at være et godt menneske.
Om Svend Brinkmann
Svend Brinkmann er professor i psykologi på Aalborg Universitet.
Hans forskning foregår i grænsefladen mellem psykologi, filosofi og kulturanalyse, og han er forfatter til en lang række bøger og artikler om disse områder. I 2015 modtog han DR's Rosenkjærpris og Gyldendals formidlingspris, og i 2017 udnævnte Politiken ham til årets meningsdanner i Danmark. Aktuelt forsker han bl.a. i den stigende udbredelse af psykiatriske diagnoser.
Nummererede siddepladser
Remisen er åben en time før eventstart
Doors 30 min. før, foredraget starter
Varighed: ca. 2 timer inkl. en pause
Kørestolspladser kan kun bookes via tlf.: 9718 0909

Brande kirke inviterer til en koncert med Mikkel Baungaard Thomsen, uddannet fra musikkonservatoriet i Aarhus med topkarakter og nu en eftertragtet solist inden for opera, kirkemusik og lieder.
Med sin musikalske nerve og levende formidling skaber han en unik oplevelse, hvor kunst og publikum mødes i nuet.

Velkommen til Idræt for sjov i Brande hallerne. For kun 20 kr. pr. person er der adgang til skydning, bueskydning, E-sport, håndbold, badminton, tennis, svømmehal og gymnastikredskaber. Cafeteriet har åbnet under hele arrangementet.

Ikast-Brande Bibliotek afholder Musikalsk Legestue i samarbejde med Ikast-Brande Musikskole.
HUSK at hente billet til børnene - Antallet af pladser er begrænset
Glæd dig til en forrygende aften, når den danske popduo HUSH gæster Remisen den 4. april 2025! Siden 1997 har Dorthe Gerlach og Michael Hartmann, med deres unikke samspil af vokal og guitar, begejstret publikum med deres stemningsfulde og nærværende musik. Deres sange, fyldt med dybde og følelser, har gjort dem til en fast del af den danske musikscene.
Med deres spritnye studiealbum Fading Into Golden under armen, tager HUSH ud på en omfattende og landsdækkende albumturné!
Fading Into Golden fanger essensen af, hvad det vil sige at modnes som både menneske og musiker. Med rørende sange som I'm Just Getting Started, For The Love Of You og Bittersweet udforsker HUSH livets kontraster—fra at længes efter fortiden til at omfavne det nuværende. Albummet er en refleksion over, hvordan vi kan finde lykke og nærvær i de små glimt, selvom tiden går.
"Jeg vil gerne hylde det at blive voksen og mere moden," fortæller Dorthe Gerlach. "Selvom jeg indimellem godt gad være 25 år igen, så hviler jeg i dag mere i den, jeg er. Det handler om at finde styrke i erfaringerne og stadig have noget på hjerte."
Med Fading Into Golden Tour 2025 inviterer HUSH publikum med på en rejse, hvor deres nye sange kombineres med de klassikere, der har fulgt dem gennem årtier. Fra intime ballader til storladne musikalske øjeblikke skaber duoen sammen med deres fantastiske band en oplevelse, der forbinder dem med deres publikum på tværs af generationer.
"Vi arbejder altid ud fra, at sangene skal kunne mærkes," siger Michael Hartmann. "Det handler ikke om tempo, men om at finde det sted, hvor Dorthes stemme og teksten virkelig folder sig ud."
Touren, der strækker sig over 30 koncerter, giver publikum en unik mulighed for at opleve HUSH’s nyeste album live, sammen med de tidløse hits, der har cementeret duoens plads på den danske musikscene. Fra deres største koncert nogensinde i København på Det Kongelige Teater til mindre, intime spillesteder rundt om i landet, vil Fading Into Golden Tour være en fejring af både fortid, nutid og fremtid for HUSH.
Forholdet til publikum har altid været centralt for duoen, og touren giver dem mulighed for at skabe nye øjeblikke af magi og nærvær. "For mig er lykken ikke et sted, man lander—den opstår hele tiden i glimt," siger Dorthe Gerlach. "Og det er forbindelsen til andre mennesker, som koncerterne skaber, der er det hele værd."
Kørestolspladser kan kun bookes via tlf. 9718 0909

Kom og vær med til en inspirerende workshopdag, der afsluttes med en koncert kl. 16.00. Vi starter kl. 10.00 med fællessang og arbejder os gennem dagen med pauser til frokost og kaffe. Dagen byder på både musikalsk fordybelse og fællesskab, og alle er velkomne!
Tilmelding og mere info følger snart – vi håber at se dig!

💥 AFFALDSINDSAMLING I BRANDE 💥
🗓 Søndag d. 7. april
🕙 Kl. 10.00 – 13.00
📍 Mødested: Pakhuset, Stationsvej
Hop i støvlerne, tag naboen under armen og vær med til en formiddag med fællesskab, frisk luft og fuld skrald på 🧤
I samarbejde med DN og Ikast-Brande Kommune rydder vi op i byen – og alle kan være med.
Der er ingen tilmelding – du skal bare møde op med et smil og lysten til at gøre en forskel.
📞 Kontakt: Preben Sørensen – 20 81 77 38
📧 jonnapreben@mail.dk
Vi ses til en formiddag med mening – og masser af energi 🚮🌱